Home - Welcome | art-science-soul.dk | ode.dk Home - Welcome | art-science-soul.dk | ode.dk

Kunst      WebGalleri      Naturvidenskab      Matematik       Fysik      Undervisning      LinkPortal       Download       Salg      Kontakt

Velkommen
Tanker i Tiden
Sitemap     




Kunst


Se malerierne i  WebGalleri                                  til  Kunst Links


Tanker om indhold og udtryk i mine malerier:

  • Hvis jeg skal placere mit udtryk i kunsthistoriske termer, må det
    blive under  ekspressionismen og  symbolismen.

  • I mine malerier prøver jeg at udtrykke et helhedssyn.



  • Jeg udtrykker hvad jeg kognitivt, emotionelt og åndeligt erkender, oplever og får indsigt i. Kilderne til mine oplevelser og erkendelser er lige fra naturen til videnskab, i bøn, arkitektur, mødet med andre mennesker etc.
    Det bliver nogle gange til et mere implicit (delvist komplementært) udtryk. Dette udtryk vil jeg kalde et "både og" i modsætning til et "enten eller."

    Denne "enten eller" tænkning er bl.a. et resultat af den mere fragmenterede opfattelse af virkeligheden, som mange griber til her i det 21. århundredes såkaldte informationssamfund. Det er måske netop på grund af, at det mere er et informationssamfund i stedet for et videnssamfund.
    Informationer giver anledning til mere og mere hastværk, mindre overblik og selvsagt mindre indsigt (også for højtuddannede).
    Eksempelvis behøver der ikke være et "enten eller" med hensyn til interesse for, mulighed for fordybelse og indsigt i kunst, humaniora og naturvidenskab. Altså et "både og".
    Og man vil med et "enten eller" syn tit mene, at tro og videnskab udelukker hinanden. Men i naturvidenskaben udforsker vi jo blot Guds skaberværk. Så disse begreber behøver ikke at blive opfattet som modsætninger. Altså et "både og".

    Det jeg kalder "enten eller" tænkning, er et mere materialistisk syn på virkeligheden. Det mener jeg, er et mere reduktionistisk og negativt syn på virkeligheden og livet.

    Man "får ikke øje på" hvilke gaver vi er omgivet af, og hvilken gave selve livet er til os hver især, hver dag.

    Jeg vil ønske, at flere vil "se", at de mange forskellige talenter (gaver) vi hver især har, ikke er vor egen fortjeneste, men netop er givet til os (en skøn gave.) Det synes jeg virkelig er noget at glæde sig over!

    Så kan vi jo hver især lade det bundfalde sig i os. Hvilken fortolkning har vi? Hvad betyder det for vort liv, og virkelighedsopfattelse?


    Det glæder mig, hvis jeg nogle gange kan få udtrykt et mere "helt" og dermed mere positivt syn på virkeligheden. Deri ligger mit "både og" syn.

    Om ikke andet, så har jeg nu gjort det lidt med ord.


    Ha' en god dag!



    mvh.

    John V. Petersen

     

    Galleri

                     




    Til toppen